Psykoterapi

At finde sin personlighed

Psykoterapi - hvorfor og hvad skal jeg vælge.

Psykoterapi er samtaleterapi, hvor du i samspil med en terapeut kigger på elementer i dit liv; der forstyrrer, begrænser eller optager dit liv på en negativ måde.

Nogle mennesker kommer med et ønske om at afslutte negative spiraler, der har cirkuleret gennem mange år. Andre oplever primært fysiske symptomer og ved ikke præcis, hvorfor de er der. Men kroppen husker og formidler sig på sit eget sprog.

Med psykoterapi har du mulighed for at standse op, mærke efter og bliver klogere på hvad, der foregår i dig. Hele vejen følges du af din terapeut; så processen bliver så tryg som mulig og I vandrer i fællesskab, så din rejse og dine oplevelser bliver delt.

Smerten bliver halvt så stor - og glæden dobbelt, når vi deler den med anden.

Psykoterapeut og bogstaverne mpf

Psykoterapeut mpf er et certifikat til en ellers ikke-beskyttet titel som psykoterapeut. Ved at vælge en psykoterapeut mpf sikrer du dig, at din valgte terapeut er godkendt af psykoterapeutforeningen og skal leve op til nogle væsentlige kriterier, der kan sikre dig kvalitet i behandlingsforløbet.

Medlemskabet i Psykoterapeut Foreningen stiller krav til, at jeg som psykoterapeut lever op til nogle krav om uddannelse, erfaring og egen terapi. Du kan læse om disse krav her

Psykoterapi kan hjælpe på mange problemer

Uro og utryghed. Tankemylder. Negativ vurdering af dig selv. Utilstrækkelighedsfølelse. Svært ved at finde ro. Dårlig nattesøvn. Mareridt. ’Flash back’. Angst.

Smerter. Trykken for brystet. Knuder i maven. Hals, der snører sig sammen. Manglende tillid til dig selv – og andre. Kulde i kroppen, selv om det er varmt. Føle sig ved siden af sig selv. Usikker på hvad, jeg mener og har lyst til.

Og når vi forsøger at løser problemer og tackle svære følelser med stoffer, alkohol, sex eller selvskade.

Listen af udfordringer i livet er lang; vi kan blive udfordret på mange måder. Vi bukker under og rejser os igen; nogle gør det på egen hånd, andre har brug for professionel hjælp til at komme igennem problemerne. Denne rejse gennem svære landskaber gør os stærkere og skaber fundament for ny robusthed.

Vi er alle forskellige og derfor er vores symptomer forskellige.

Det er med til at gøre den individuelle historie vigtig. Kroppen hjælper os på vej; den ved, hvad den taler om. Hvad de har oplevet, erfaret og erindret ligger lagret dybt i os, og bliver grundlaget for, hvordan vores symptomer tager form. Vores levede liv er tæt knyttet til vores symptomer. Historien sætter spor.

Terapi kan ikke forandre historien. Terapi kan hjælpe dig til en ny forståelse af dig selv i historien. Terapi kan åbne vores bevidsthed for nye veje og nye muligheder.

Psykoterapi har mange former, tilgange og metoder. Så der er stor mulighed for at finde en terapeut eller psykolog, der passer til dig. Der er mange parametre at vælge efter; er du til den kognitive, det kropslige, det kreative, det spirituelle eller til en psykoanalytisk facon. Valget er dit. Alle tilgange har effekt og har til hensigt at hjælpe dig videre, når du oplever behov for støtte til næste skridt i livet.

Men en vigtig parameter er, at du vælger en behandler, hvor kemien mellem dig og denne er god og tillidsvækkende.

At være tryg i det terapeutiske rum er en vigtig forudsætning for din udviklingsproces.

Du kan via den afklarende samtale ganske gratis finde ud af om du og jeg er et godt match for din udviklingsrejse.

Det grundlæggende problem er ofte skjult for øjet

På overfladen viser der sig forskellige fysiske og psykiske symptomer f.eks. smerter, træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Dårlig søvn og manglende lyst til de ting, der normalt glæder dig i din hverdag. Måske også fulgt af ensomhed, tristhed og selvskade.

Skyld og skam kan være til stede og have dybe rødder i historien. Når vi ikke husker klart og mangler ord, kan vi blive i tvivl om hele historien - og i tvivl om os selv. Men kroppen ved bedre…

I en tryg relation kan vi sammen kigge på dine kropslige reaktioner og herigennem bliver opmærksom på chok og traumer, der måske har fat i dig og påvirker dine oplevelser og reaktioner i hverdagens forskellige situationer.

Med Chok Release kan vi sammen forløse og afmontere den voldsomme energi, der er bundet i dig – på en meget nænsom måde.

Historien kan vi ikke ændre, men hvordan den påvirker dig, kan vi gøre meget ved.

Ud af Mørket – tager højde for hvordan krop, psyke og nervesystem spiller sammen; de har gensidigt en vigtig rolle i vores mulighed for forandring. Jo mere tryg du er i arbejdet med mig; jo længere tør du bevæge dig væk fra dit vanlige reaktions- og handlemønster… og så bliver forandring mulig.

Jeg arbejder bevidst med metoder, der ’vækker’ og inviterer din ubevidste viden med kropslige og kreative øvelser.

dukke figurReiki symbolerTegneserie om at bryde udTegning som repræsentation for at være fangetTrygt terapirum

Dem jeg har hjulpet siger