Tegne & Male Workshop

Skab dig selv - workshop der faciliterer processen med at finde sig selv.

Oprettes ad hoc. Kontakt for yderligere info

At male er at udtrykke sig

I processen kommer du tæt på dine ressourcer, mærker og erkender dine ønsker og drømme. Med denne kontakt kan nye sider udfolde sig. Vi kan skabe os - tosset, skørt og sjovt. Og måske på ny.

Den kreative proces har udgangspunkt i og berøring med den ubevidste del af os selv. Vi kan komme i kontakt med dybe ønsker og de mest fantasifulde ideer; vi næsten ikke tror kommer fra os selv. Vi inspirerer hinanden med energi, farver og fortællinger.

En kreativ male workshop er en dag i proces. Du kan lade ‘hovedet’ ligge hjemme og blot fordybe dig i det, du sanser fra rummet og det, der kommer indefra. Sammen skaber vi muligheder, prøver materialer og farver af; du ender med et eget værk, der med garanti vil fastholde gode minder fra denne dag og dette selskab.

Mand der maler

Vi leger og skaber os for sjov, vi giver plads til grin og nysgerrighed og midt i dette legerum, er min erfaring kommer vi i kontakt med noget dybere; tiden står stille og fokus bliver bot at være med det, dine hænder har gang i. Du er i flow - en kreativ skaber proces, der giver kontakt til indad til.

En autentisk kontakt, som fortæller os mere end det, vi kan tænke os til.

indhold for denne workshop - fra kl. 10 - 16.

Vi starter med fælles landing og øvelse, der vækker sanser og kreativitet.

Herefter introduktion til dagens materialer og den kreative proces.

Der sættes tid af til at male i 2 timer - med mulighed for inspiration og vejledning.

Afslutningsvis kigger vi på dagens billeder og snakker om processen.

Dagen evalueres til sidst - med kaffe/te og kage.

Jeg skaber rammen, stiller lokaler og materialer til rådighed. Du tager selv frokost med; jeg tilbyder vand, kaffe, te og sødt i løbet af dagen.

Denne workshop kan være en afslutning på et terapiforløb; hvor du med nye erkendelser vil lade dit ubevidste tale til dig; lade dig fordybe og nyde en dag med farver i frit flow.

Eller du er blot nysgerrig efter at fordybe dig i farver; måske er du som mange andre stoppet med at tegne og male i en ung alder, men har nu som fuldvoksen lyst til at fordybe dig i dit indre kreativ univers. Det univers er der fortsat, selvom du måske forlod det tilbage i tiden.

Her er alt muligt.

Det kræver ingen forkundskaber, kun lysten til at lege og være tilstede i samspil - en dag.

Workshoppen afholdes med 4 - 6 deltagere

Pris for hele dagen incl. materialer. 750,- kr.

Skriv gerne for yderligere information.

Mand der maler
Mand der maler
Mand der maler
Mand der maler
dukke figurReiki symbolerTegneserie om at bryde udTegning som repræsentation for at være fangetTrygt terapirum

Dem jeg har hjulpet siger